Hal til Gjessø

Så blev det officielt. Vi får en hal. Læs hvad Flemming Christensen skriver nedenfor:

Kære aktionsgruppe

Det er mig en stor glæde at kunne præsentere (og
det på skrift) – der er nu indgået et budgetforlig for 2014 i byrådet, og dels
er der nu 9 mio.kr. pr. hal og dels er Gjessø
officielt
en af de 3 haller !!!

Lad os udbringe et leve for
Gjessø Multihal (nu nok en HEL hal!!) – HURRA, HURRA, HURRAAAAA – og lade
propperne springe !!

Det er en stor succes for alle, der har arbejdet
for hallen gennem mange år – TAK for det – og jeg glæder mig til det arbejde der
nu går i gang, så vi kan få mest muligt ud af kommunepengene, folkeaktierne og
borgernes frivillige arbejdskraft her i Gjessø.

På det mere praktiske
plan er jeg allerede i kontakt med kommunen om en ’helhedsplan og
zonetilladelse’, som det hedder sig her i Gjessø, hvor der ikke er behov for en
lokalplan (der normalt tager et lille år at gennemføre).
En GLAD
formand
Med venlig hilsen
Flemming
Halgruppen Gjessø

En tanke om "Hal til Gjessø"

  1. Gitte Vistisen

    Stort tillykke med budgettekksten – så lykkedes det endeligt. Og nu har foreningslivet og skolen for mig at se et kæmpe projekt foran sig – hvordan får man en HEL hal til at give mening for både store og små hold og en mangfoldighed af aktiviteter. Kunsten er, at det bliver en fleksibel størrelse og ikke et stort rum, som de 9 mil jo sagtens kan forsvinde i…
    Nu skal der tænkes kreativt i indhold og indretning, så det lykkes…

Der er lukket for kommentarer.