Min købmand holder jubilæumsfest og “Byens dag”

Min Købmand har jubilæum lørdag, hvor der er stor jubilæumsfest fra 12.00 til 14.00. Se programmet på bagsiden af Den Lokale Avis, og det byder på musik med Louise Espersen, fadøl, pølsevogn, kaffe og kage fra konditorbageren og is til alle børn i følge med voksne. 

Gjessø lokalråd har aftalt med Jette, at vi holder lidt ”Byens dag” samtidig, hvor der er mulighed for at hilse på lokalrådet og by-ambassadører. Vi vil også vise vores fine cykelvest, som blev brugt til vores lille cykelhappening for cykelstier til Gjessø.

Gjessø Lokalråd