Vandretur med Fodslaw – er for hele familien.

Under dette tema afholder FODSLAW SILKEBORG søndag den 9. februar Vintertur ved Sil-keborg med start fra Virklund Skole imellem kl. 9 – 11, alle skal dog være i mål senest kl. 14,30. Der er 3 forskellige afmærkede ruter 6 og 13 km. (start kl. 9 – 11) og en rute på 19 km. (start kl. 9 – 10). Som det kan ses er der ruter for alle i alle aldre. Hvis der på dagen skulle blive dårligt vejr, så prøv at klæde jer på til, hvordan vejret er. At komme ud og opleve naturen omkring Virklund er lige så stor om det regner, sner eller der er højt solskin, når bare man har den rigtige påklædning på. Og husk, i Fodslaw gælder det ikke om at komme først, men at komme ud og opleve naturen og samværet med andre glade mennesker.

Ruterne er henlagt til Thorsø Bakker, Sønderskov og Østerskov Øst. På 13 og 19 km. ruterne er der oprettet en rasteplads, hvor der kan købes forfriskninger til rimelige priser. Har man købt startkort til 25 kr. til en af ruterne, vil man modtage en lille erindring. Man kan også nøjes med at købe et startkort til 20 kr., som dog ikke giver mulighed for at modtage en erindring.

Vil man have flere oplysninger om foreningen, er man velkommen til at kikke ind på foreningens hjemme-side: www.fodslaw-silkeborg.dk

Med Vandre Hilsen

FODSLAW SILKEBORG

v/Bjarne Ringgaard

Tlf. 21 24 75 41

info@fodslaw-silkeborg.dk